Fra juni 2014 til november 2015 gennemførte sejlbåden Oceans of Hope en jordomsejling med en besætning bestående af mennesker med sygdommen multipel sklerose (MS). Idémand til projektet Oceans of Hope og stifter af Sailing Sclerosis Fonden er læge og sømand Mikkel Anthonisen (f. 1967). Idéen til en jordomsejling kom spontant i mødet med en mand, som på grund af sklerose havde opgivet sin drøm om at sejle jorden rundt i sin selvbyggede båd.
Når vi møder fortvivlelsen må vi skabe muligheder og håb. Oceans of Hope handler om, at vi i fællesskab skal finde vores ressourcer og leve vores liv, mens vi har det. Og hvis vi står sammen om det, kan vi udrette store ting – også selvom vi er blevet ramt hårdt af livet. Tak til de mange mennesker verden over, som har taget del i vores rejse. Uden jer var vi aldrig kommet fra land