TAK TIL ALLE FOR EN FANTASTISK SOMMER OMBORD PÅ S/Y OCEANS OF HOPE
Thanks to all for a wonderful summer aboard S/Y Oceans of Hope (English below)
Nu hvor det er mørkt og kold udenfor, og året går på hæld, er det tid til at mindes dette års sejladser med vores dejlige båd i vores fantastiske fællesskab. Næste års sejladser er allerede under planlægning - vi glæder os!
Tak til @Thilde Hovmøller Ellemose for at klippe denne lille video sammen
Min vagt startede 00.00, og jeg kom op på dæk til et stjernehav, og fragtskibe i horisonten. Båden trillede ligeså stille afsted med en 4-5 knob og vi kunne drikke cola, og spise midnats-hotdogs.
Det var et meget magisk øjeblik at sidde ved roret, styre med fødderne og kværne hotdogs.
Vi fik set stjerneskud og gættet længder på færger og fragtskibe. Derefter ramte jeg køjen. Jeg havde faktisk svært ved at sove, og jeg tror det var fordi min krop stadig var høj på den nattevagt jeg lige havde haft. Det var en “ud-af-kroppen”-oplevelse som lige skulle lande i krop og sind.
Morgensang for fødselaren
I dag har været en lidt speciel dag ombord på Oceans Of Hope, jeg blev nemlig vækket med morgensang, morgenmad og gaver på min 21 års fødselsdag, midt ude i Kosterhavets nationalpark, hvor vi lå for anker.
Formiddagsdukkert i Sverige
Vi startede dagen stille og roligt ud med at rydde dækket for alt vores dykkergrej, skifte sejl og en skøn formiddagsdukkert i det friske svenske hav. Derefter lettede vi anker og sejlede afsted i sol og 25 grader, meget let vind og vinkede farvel til Kosterhavet for denne gang.
For anker midt i Kosterhavets nationalpark
Dagen startede ud med med en times sejlads ud til lille og store Berggylt, hvor dagens dykning skulle finde sted.
Efter et hurtigt hop i våddragter tog det første hold afsted for at kigge på områdets klipper, tangskove og rige dyreliv. Heriblandt søanemoner, hummere og neonblå berggylter.
En dag med flere dyk
Efter morgenmad sejlede vi ud og lå for anker i Kosterhavets nationalpark. Sejlerne fra Oure kom ned på deres andet og tredje dyk. Det var en fantastisk oplevelse at se de forskellige liv under vandet overflade.
Vi fik en lækker aftensmad i form af burger, hvorefter vi satte os op på dæk og nød den lune sensommeraften.
En tur i havet med tandbørsten
Et par stykker fik sig en dukkert i det mørke vand, og endda med tandbørsten i hånden. I vandet flød de og kunne se en klar stjernehimmel og Mælkevejen.
Andre sov ikke i deres ejen køje. De sov på bommen i bom-presseningen, og skønt var det.
KUNNE MAN ØNSKE SIG MERE.......?
Starten til højskolen er gået
Så er vi afsted igen på sidste del af sommerens togt, denne gang som Højskole.
Første stop er ved Hirsholmene, hvor Sejlerne fra Oure fik et prøvedyk - ned at lede efter boblerevene.
Fra sommertogt til højskole
I denne weekend skifter vi fra vores fantastiske sommertogt med mennesker med MS og til togtet med Oure Højskole, hvor vi igen i år sejler til Kosterhavets Nationalpark og arbejder med verdensmål 14, Livet i havet.
Artikel om Oceans of Hope
Danske Tursejlerne har skrevet denne fine artikel om Oceans of Hope og koblingen mellem at sejle med MS-gaster og vores fælles ansvar for hinanden og vores smukke planet - og derfor højskole https://dansketursejlere.dk/tursejleren/
Overskrifterne er:
• Håbet er med som gast
• En genopdagelsesrejse
• Uden andre kan vi ingenting
Læs artiklen herunder
Følg med på vores hjemmeside og Facebook
Sejlerhilsner,
Mikkel Anthonisen
Stifter af Oceans of Hope
Natsejlads
Natten til den tirsdag den 3/9, sejlede vi på Oceans of hope fra Hirtsholmene til Kosterhavet i Sverige. Vi stævnede ud kl. 21 og var fremme kl 7 tirsdag morgen, hvor vi i løbet af natten skiftede til at sove, og sejle skibet. Det var en helt vidunderlig stemning - at sidde i mørket kun oplyst af navigationsskærmen og skibene langt ude i horisonten. Der blev delt historier og drukket kaffe i lange baner, mens vi suste afsted med 9 knob. Jeg selv styrede 2 timer i streg og man kunne drømme sig helt væk i det. Når der ikke var flere skibe af pejle efter, måtte det blive stjernerne, hvor den yderste stjerne af karlsvognen bestemte min kurs. I vandet oplyste morild skroget af skibet, som er selvlysende alger der aktiveres ved bølgerne - det var ret fantastisk. En oplevelse jeg ikke vil bytte - og et af mange vilde oplevelser, der er i vente.
Mai ⛵️
Videoen herunder er med Mai, som er deltager på Oceans of Hope Højskole og så har hun bare være mega sej, da hun har taget sit første dyk.
OCEANS OF HOPE HØJSKOLE – både en opdagelses- og en genopdagelsesrejse.
Blog af Mikkel Anthonisen, stifter af Oceans of Hope
Septembers lange blå skygger og dybe orange himmel farver himlen til eftertænksomhed. Vi er nu kommet hjem fra vores togt til Kosterhavets Nationalpark, hvor vi har dykket og lært om livet i havet. Det har været en fantastisk tur, og sammen med proskipperne fra Oure Højskole skal vi de kommende par måneder arbejde videre med temaet.
Kattegat -> Strandby
Benedikte havde hundevagten (01:30 til 04:30) dog var der langt flere oppe på denne vagt, da Marcus havde lovet Jesper, at han ville lave hotdogs til natmad, hvilket gjorde at folk forblev oppe. Vi havde en masse vind på vej hjem, hvilket gjorde det til en mega fed sejltur, igennem nattens mørke og tåge. På et tidspunkt var vi meget tæt på et 120 meters containerskib, som vi kun kunne se på radaren, men ikke i virkeligheden, da tågen var så tyk. I løbet af den tidlige morgen passerede Ocean of Hope Skagen, og ved 12 tiden lagde vi anker ude ved Hirsholm for at holde fælles afslutning, med sang og musik. Vi ankom til Standby kl. 13 ish, hvor vi skulle række af, tømme køleskabe og gjort rent. Kl. 15:30 kørte vi mod Oure.
Den 5. september fik vi rigtig gang i Oceans of Hope Højskole sammen med Sejlerne fra Oure Højskole. Det har været en kæmpe fornøjelse.
Skulle du have lyst til at komme på Oceans of Hope Højskole, så læs med herunder alt det de oplevcede i den første uge.
Hvem kan komme på højskole med os?
Vi er for ALLE
der tør sejle
UD I VERDEN - IND I LIVET
Vil du med?
Halvandet døgn i søen på vej til Kosterhavets Nationalpark.
Vinden har lagt sig helt her til aften, så vi sejler for motor - ind i vores logos farver 😊
(dronefoto: Kasper Biehlefeldt, Creature Film)
Første dyk
Hør Marcus fra Proskipper på Sejlerne fra Oure fortælle om første gang, han prøver at dykke. Ikke i det Malaysiske Hav, som han ellers kender, men med Oceans of Hope Højskole ved Kullen i Sverige.
Turen går til Klosterhavets Nationalpark
I morgen tidlig med solopgangen går turen videre non-stop til Kosterhavets Nationalpark. En tur på 180 sømil, ca 25-30 timers sejlads med den vejrmelding, vi har fået. Vi tager vandprøver undervejs i samarbejde med SDU og lærer om livet i havet, SDG 14.
Oceans of Hope Højskole sammen med Sejlerne fra Oure Højskole
Oceans of Hope Højskole tager sammen med Sejlerne fra Oure Højskole på togt til et af havets Hope Spots, Kosterhavets Nationalpark
I denne uge sejler vi med på togt med Oure Højskoles ProSkipper-linje. Vi sejler op i Kosterhavets Nationalpark, hvor vi skal dykke og lære om livet i havet i dette område, som er udråbt som et Hope Spot af den internationale marineorganisation Mission Blue. Kosterhavets Nationalpark har fået denne status pga. sin betydning for det marine liv i såvel Skagerak, Kattegat og videre ned i de indre danske farvande og op i Østersøen.
Skib & båd prisen 2023.
Vi er meget stolte og glade over, at vores nye initiativ med Oceans of Hope Højskole bliver bemærket og værdsat i sejlerverdenen med den fine Skib & Båd pris uddelt igår på Copenhagen Boat Show 2023.
Stifter Mikkel Anthonisen takker mange gange!
Læs også artiklen i bådmagasinet
Hej!
Jeg har optimistisk iført mig en sommer T-shirt - selvom sneen har lagt sig i haven og nattefrosten stadig bider. Men vi tror på det - det bliver snart forår og sommer og dermed endnu en fantastisk sejlersæson med Oceans of Hope.
Vi ses ombord!
Kærlig hilsen Mikkel
UD I VERDEN - IND I LIVET
Nu kan du tilmeldig dig Oceans of Hope Højskole
MERE INFO OG TILMELDING:
Ranum Højskole og Oceans of Hope Højskole, mere info og tilmelding:
www.ranumefterskole.dk/hojskole
Kursus fra 16. april til 8. juli (12 uger)
Oure Højskole og Oceans of Hope, mere info og tilmelding:
https://oure.dk/nyheder-events/oure-hoejskole-saetter-en-mere-baeredygtig-kurs-for-sejlads
Kursus fra 6. august til 16. decemberLæs mere om opholdet på Ranums højskoleside:
Læs mere om Oceans of Hope højskolen:
OCEANS OF HOPE HØJSKOLE ER EN REALITET
- Sådan er overskriften på nedenstående artikel i Baadmagasinet (tak til journalist Øyvind Bordal og redaktør Søren Øverup) , og det er sandt.
Vi tager nu imod tilmeldinger gennem de to højskoler, vi foreløbig samarbejder med, nemlig Ranum Højskole (kursus fra 16. april til 8. juli)
Læs mere og tilmeld dig her
og Oure Højskole (kursus fra 6. august til 16. december).På Boat Show i Fredericia netop nu præsenterer vi vores koncept sammen, hvor jeg også holder foredrag om Oceans of Hope Højskole torsdag d. 2. marts kl 1615. Tak til Olav Storm Johannsen fra Ranum Efterskole College og til Jesper Henriksen fra Skolerne i Oure - jeg ser meget frem til vores fortsatte samarbejde, hvor eleverne skal lære at planlægge og udføre en længere sørejse og arbejde med Verdensmål 14 Livet i Havet - og meget mere
Her ved overgangen mellem januar og februar 2023 er det 10 år siden, jeg offentliggjorde min plan om at sejle jorden rundt med mennesker med sklerose.
English summary: Today it is 10 years ago I announced my plan for the global circumnavigation with PwMS. In Oceans of Hope we never stop dreaming - and we keep on living our dreams! We continue to sail and to develop new initiatives whilst the boat is getting a thorough refurbishment. Thank you and lots of love to all of you. Founder, Mikkel Anthonisen
Det var en artikel i Scleroseforeningens blad, Magasinet, skrevet af Peter Palitzsch Christensen. "En læge, en båd, en drøm" hed artiklen - og tre dage senere havde jeg modtaget over 200 emails fra mennesker med sklerose, som ønskede at komme med på turen! Det siger noget om, hvor stærk en kraft, der er i drømme. Jeg kan huske min overvældelse. Jeg kan love, at alle fik svar. Jeg sad og svarede alle de håbefulde mennesker nærmest i døgndrift i ugen efter. Alle de sjæle og hjerter, der længtes efter at opleve eventyret, at mærke livet, at bidrage og være en del af holdet. Og jeg vidste, at jordomsejlingen skulle og kunne gennemføres!
Mange af dem, der skrev til mig, kom med på jordomsejlingen - som jo blev en realitet og blev gennemført med afsejling i juni 2014 og hjemkomst i november 2015. Andre er siden kommet med på et af vores sommertogter eller har sejlet med Oceans of Hope Challenge.
Jeg er dybt taknemmelig for al den opbakning og kærlighed, som Oceans of Hope har modtaget - og har fået lov til at give - gennem alle årene. Her 10 år efter, at Oceans of Hope blev født, er vi mere levende end nogensinde før. Nye eventyr venter forude. Vores båd, S/Y Oceans of Hope, gennemgår en hovedrenovering, vi fortsætter vores sommertogter med mennesker med sklerose, vores forskningsprojekt bliver udvidet til også at omfatte Oceans of Hope Challenge - og vi lancerer vores nye initiativ Oceans of Hope Højskole i samarbejde med Oure Højskole og Ranum Højskole.
I Oceans of Hope holder vi aldrig op med at drømme - og vi bliver ved med at gøre vores drømme til virkelighed!
UD I VERDEN - IND I LIVETI samme båd på samme planet
Kærlige sejlerhilsner,Mikkel AnthonisenStifter af Oceans of Hope
Læs artiklen:
Der skrives om såkaldte “Sabbatår” blandt unge for tiden. At det er alt for dyrt for samfundet. Atten milliarder har man vist kunnet regne sig frem til. Men lad os nu holde op med at kalde det “sabbatår”. Magen til åndsvagt ord i den sammenhæng skal man da lede længe efter (excuse my French). Det er dannelsesår!
Selv brugte jeg fire år af slagsen; Rejser til søs verden over. Højskole. Arbejde på plastikfabrik (12 timer om dagen 7 dage om ugen i et halvt år for at få råd). De år har været helt definerende for alle de ting, jeg siden har gjort: læge, projektarbejde i den tredje verden, kaptajn, iværksætter (Oceans of Hope) m.m. Giv den gas, I smukke unge mennesker. Husk blot at tjene jeres egne penge til det. Det er bedst for både selvrespekt og samfund.
Så må vi gamle, som ikke slides op i vores arbejde, sgu tage en tørn mere i den sidste ende, hvis det er det, der skal til (golfbanen løber ingen steder).Og hvem vil du selv helst hyre i dit firma eller mødes af i velfærdssamfundets tjenester? Ja, ikke også: den livserfarne, som har prøvet forskellige ting og lært sig selv og andre uden for sin egen boble bedre at kende.
Til mine jævnaldrende: Istedet for at punke de i forvejen pressede unge, så engagér dig aktivt i frivilligt arbejde, start et projekt, lav en forandring i dit liv mod større bæredygtighed - og tag de unge med! De unge elsker, når vi “voksne” kan, vil og tør noget - og vil have dem med!
Tro mig, jeg ved det fra Oceans of Hope Blog indlæg af: Mikkel Anthonisen, læge og sømand, idémand til Oceans of Hope og stifter af Sailing Sclerosis Fonden.
Det var en stor fornøjelse at besøge Egmont Højskolen igen og fortælle om Oceans of Hope og vores nye højskoleprojekt. Jeg både håber og tror, vi kan få et spændende samarbejde. Tak til dagens vært, Ingeborg Mate Holm, Egmont Højskolen, Dansk Handicap Forbund - og ikke mindst de mange fremmødte og veloplagte kursister.Hilsen Mikkel
Tidligere undervisningsminister Christine Antorini, nu direktør for læringscentret LIFE var forbi Oceans of Hopes stand på Folkemødet 22.
Så er den første dag på Folkemødet på Bornholm vel overstået.Teltet har summet af liv og spørgelystne unge som gamle. Vi har hygget, sunget sange fra højskolesangbogen og fået hilst på nye og gamle venner.
Vejret har været skønt og stemningen har været rigtig god. Vi glæder os til i morgen til endnu en dag, hvor vi kan formidle vores tanker om Oceans of Hope Højskolen og oplyse om, hvordan du kan komme med på sommertogt, hvis du er ramt af sclerose.
Efter en skøn sejltur over Østersøen stævnede Oceans of Hope ind i Tejn havn på Bornholm ved middagstid.Mens nogle blev ombord og fik rengjort båden, drog andre mod Allinge for at gøre teltet klar til Folkemødet 22.
Vi glæder os til en masse spændende besøg på vores stand!
Efter en lang vinter og en tur på værft i Gilleleje, hvor båden er blevet slebet, malet og har fået en ny motor er Oceans of Hope nu på vej mod Bornholm og Folkemødet.
Claus har for første gang siden han fik sclerose genvundet følelsen af frihed!
På sommertogten besøgte Oceans of Hope selvfølgelig Trigon Fonden - se video fra besøget
Når du er ombord på Oceans of Hope er den vigtigste ting at sætte sig et fælles mål.