OCEANS OF HOPE HØJSKOLE – både en opdagelses- og en genopdagelsesrejse
Blog af Mikkel Anthonisen, stifter af Oceans of Hope
Septembers lange blå skygger og dybe orange himmel farver himlen til eftertænksomhed. Vi er nu kommet hjem fra vores togt til Kosterhavets Nationalpark, hvor vi har dykket og lært om livet i havet. Det har været en fantastisk tur, og sammen med proskipperne fra Oure Højskole skal vi de kommende par måneder arbejde videre med temaet.
Her er nogle af mine tanker om vores tur og om hvorfor, jeg finder det meningsfuldt at lave en sejlende højskole.
Med Oceans of Hope højskole er vi på opdagelsesrejse ud i verden, og vi er på genopdagelsesrejse ind i livet. Vi lever i et af verdens bedste samfund, og vi er den befolkning i verden med størst tillid til hinanden. Vi er kåret som nogen af de lykkeligste mennesker blandt alle verdens befolkninger, og samfundet griber os, når vi falder, f.eks. ved sygdom eller arbejdsløshed. Alligevel er der store grupper, som mistrives, heriblandt de unge. Der er flere og flere, der går ned med stress. Mange oplever, at det er svært at få enderne til at mødes i hverdagen, ikke mindst børnefamilier.
De sociale medier stjæler vores tid og skaber bobler i virkeligheden og ofte også følelsen af ikke at være god nok. Tilliden til hinanden og til vores samfund er stadigvæk meget høj her i Danmark, men den udfordres i disse år. Det samme ser vi i store dele af verden med krig, ustabilitet og mistro. Samtidig står verden overfor store udfordringer med klimaforandringer og miljøkrise, noget som vil få alvorlige konsekvenser for menneskeheden, hvis vi ikke handler rettidigt. Det er på en måde, som om vi har brug for at komme på opdagelsesrejse ud i verden og genopdagelsesrejse ind i livet, det at være menneske og være til stede i vores liv.
Og det ser vi højskolen som en stærk kulturinstitution for, det at være menneske og det at være medborger. Samtidig vil vi rejse ud i verden ombord på en båd. På båden lærer vi betydningen af samarbejde; det er et minisamfund. Vi skal gøre os umage, for konsekvenserne er store, hvis vi ikke lykkes med vores navigation og sømandskab. Ressourcerne ombord er begrænsede, så vi skal virkelig passe på dem og tænke over, hvordan vi bruger dem. Det er et eksempel på, hvordan vi fungerer som samfund. Samtidig er vi meget til stede med hinanden og i naturen. Vi rejser ud til steder i havet af betydning for havets overlevelse og dermed vores overlevelse, havets betydning for klimaet, for miljøet og dermed også livet på land. Det er en meningsfuld måde at være sammen på som menneske i et lille samfund ude i naturen. Vi hører til her, og vi forsøger at komme i mål med at løse de udfordringer, som verden har, mens vi lever på vores smukke grønne og blå planet, hvor vi har fået dette fantastiske liv givet. Det skal vi værne om, og vi skal give det videre til vores børn.
