Der skrives om såkaldte “Sabbatår” blandt unge for tiden. At det er alt for dyrt for samfundet. Atten milliarder har man vist kunnet regne sig frem til. Men lad os nu holde op med at kalde det “sabbatår”. Magen til åndsvagt ord i den sammenhæng skal man da lede længe efter (excuse my French). Det er dannelsesår!
Selv brugte jeg fire år af slagsen; Rejser til søs verden over. Højskole. Arbejde på plastikfabrik (12 timer om dagen 7 dage om ugen i et halvt år for at få råd). De år har været helt definerende for alle de ting, jeg siden har gjort: læge, projektarbejde i den tredje verden, kaptajn, iværksætter (Oceans of Hope) m.m. Giv den gas, I smukke unge mennesker. Husk blot at tjene jeres egne penge til det. Det er bedst for både selvrespekt og samfund.
Så må vi gamle, som ikke slides op i vores arbejde, sgu tage en tørn mere i den sidste ende, hvis det er det, der skal til (golfbanen løber ingen steder).
Og hvem vil du selv helst hyre i dit firma eller mødes af i velfærdssamfundets tjenester? Ja, ikke også: den livserfarne, som har prøvet forskellige ting og lært sig selv og andre uden for sin egen boble bedre at kende.
Til mine jævnaldrende: Istedet for at punke de i forvejen pressede unge, så engagér dig aktivt i frivilligt arbejde, start et projekt, lav en forandring i dit liv mod større bæredygtighed - og tag de unge med! De unge elsker, når vi “voksne” kan, vil og tør noget - og vil have dem med!
Tro mig, jeg ved det fra Oceans of Hope
Blog indlæg af: Mikkel Anthonisen, læge og sømand, idémand til Oceans of Hope og stifter af Sailing Sclerosis Fonden.
