Livsbekræftende sommertogt
Jeg hedder Tine og er med Oceans of Hope for 2. gang. Jeg har haft sclerose i 23 år.
Jeg har sejlet meget igennem det meste af mit liv, og har altid elsket det.
Da jeg opdagede Oceans of Hope, var jeg helt blown away. Konceptet var så tiltalende og har så gode versioner.
på min nu nummer 2 tur, er jeg igen blevet bekræftet i, at sommertogterne er fantastiske og livsbekræftende.
Årets sidste besætning på sommertogt
Ny besætning og vejret viser hele sit tandsæt.
Torsdag morgen var det tidligt ud af køjen. Vi skulle sejle fra Güllholmen til Uddevalla, da birgitte og Kaja skulle afmønstre og Jørgen og Mikael skulle påmønstre.
Vejrmeldingen fortalte os at vi skulle se at få lettet anker for at nå Marstrand inden vinden tog alt for meget til. Vi havde ca. 5 timers sejlads, men efter 2-3 timer sagde vindmåleren 16-17 m/s i middelvind og 20-21 m/s i stødende.
Vi sejlede i stik modvind og regnen piskede, og med ny besætning besluttede vi at gå i nærmeste havn. Denne viste sig at være et værft der reparerede militærskibe. Heldigvis var værftmedarbejderne super venlige, og vi lånte lidt strøm.
Endnu en dag med frisk vind
Fredag morgen var der et lille vindue, hvor vinden var løjet lidt af, så vi var tidligt oppe igen, og nåede Marstrand inden vejrguderne viste sine STØRSTE tænder.
Så nu ligger vi her i skønne Marstrand, får et tiltrængt bad og spiser på restaurant Villa Marstrand i aften, indtil det er bedre vejret i morgen lørdag, og tillader at vi krydser Kattegat.