Mikkel Anthonisen
Mikkel Anthonisen (født 1967) er en dansk læge og sømand, idémand til Oceans of Hope og stifter af Sailing Sclerosis Fonden. Mikkel er almen praktiserende læge og har desuden været overlæge på Herlev Hospitals Skleroseklinik samt i en årrække arbejdet på DMSC (Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet).
Mikkel har sejlet hele sit liv og var leder af Oceans of Hope´ jordomsejling, hvor han også var skipper ombord på S/Y Oceans of Hope sammenlagt ca. halvdelen af turen. Mikkel er desuden psykoterapeut, coach, forfatter og foredragsholder. Til daglig bor Mikkel i Sydhavnen i København med sin hustru Ida og deres fire børn.